Far & Datter cykeltur – 483 km, en smule kaos og rigtig mange grin

Der findes ferieformer, hvor man ligger på en strand.
Og så findes der den slags, hvor man cykler 483 kilometer gennem Jylland, i alt slags vejr, med tasker bagpå. 

Karoline og hendes far valgte den sidste model. De sendte os fem postkort undervejs – fulde af regn, grin, punkteringer og øjeblikke, man aldrig helt glemmer.

Denne tur må ikke gå i glemmebogen, og derfor har vi fået lov at dele. Her kommer historien om deres sommerferie på elcykel.

Startskud i Vejen – og så nordpå
Turen startede i Vejen. Planen: at følge Hærvejen hele vejen op gennem Jylland til Frederikshavn – og derefter tage færgen til Læsø og rulle de sidste kilometer på flad ø-jord.

Det hele blev gjort på elcykler fra Efuture.dk, og Karoline var ellevild: “YES!!! WE GOT AN UPGRADE!!! ? … I got ‘e’ in my bike!”. Far var lidt mere praktisk anlagt: “Så skal vi køre dobbelt så langt.”

Første dag bød på regn, punktering og improviseret tøjskift i et skur – hvor Far tog et par meget festlige badeshorts med hajer på. Karoline: “ALLE kiggede på os – og det var ikke fordi, vi var gennemblødte…” Heldigvis var humøret højt. Slim i dækkene gjorde punkteringen nem at fikse: “Vi skulle bare fylde luft i, vente 5 minutter – og så kunne vi køre videre!” Dagen sluttede med 93 km i benene og godt mod på mere.

Dag 2: Regn, Viborg og et skævt hus

De kom afsted senere end planlagt – og kørte direkte ud i regnvejr. “Vi skulle egentlig være trillet afsted kl. 8, men det endte med at blive kl. 10…” Men deres genbrugsregntøj holdt imponerende tæt: “Vi var tørre som et par svedende kameler ??, sagde Far??”

Undervejs passerede de Viborg – Karolines fødeby – og Far begyndte at fortælle historier fra dengang han og Mor boede der. “Jeg HAR lært, af min Far, at sætte pris på hensigten og de små oplevelser – for så bliver oplevelsen meget bedre ?”

De så også en “vejrstation”, som bestod af en sten i en snor: “Hvis den er lige så god som fars radar-app, så kan vi ikke bruge den til en disse alligevel ?” Dagen sluttede i Hobro med 112 km – og et par runder Uno-No-Mercy, selvfølgelig vundet af Karoline.

Dag 3: Dådyr, bagerjagt og gin-tonic
31 grader. Bagere med lukkede døre. Og Far, der blev lettere filosofisk: “Han nævnte noget om velstand, arbejdsmoral og curlinggenerationer…” Karoline kvitterede med: “Jeg gider aldeles ikke tænke på skole lige nu – hvad tænker han på!”
Morgenmaden blev en banan og en yoghurtbolle – og så afsted. På en lille landevej sprang et dådyr med føl ud foran dem: “Jeg blev virkelig bange – og på samme tid overvældet – for de var virkelig søde!” Sådan nogle øjeblikke, skrev hun, får man kun på cykel: “Det er noget, der virkelig rammer og sætter sig i hukommelsen ?” Dagen sluttede med pause i Rold Skov og senere hygge hos gode venner. Far mente, at voksne ikke kører langt på literen uden gin-tonic – Karoline valgte vandkamp.

Dag 4: For varmt. For langt. For stejlt.
Dag fire blev den hårdeste. “FY FOR EN SKEFULD!!! Dét har min Far sagt mere end én gang i dag – og helt sikkert også 10!” Med 37 grader og 40 km i skov og bakker var det ikke elcyklens batteri, der blev testet – det var deres tålmodighed. “CYKELFERIE SKAL KØRES PÅ ASFALT!!!” Der var dog også smukke oplevelser:
Lavendelmarker, gårdbutik med kaniner, og endnu flere dådyr – denne gang uden chok.
Far punkterede igen, og Karoline havde en teori: “Det er fordi, han er blevet tyk ?”
De spiste frokost på en kro, hvor Far mente, at fisken var “tabt i en spand Thousand Island dressing”. Han spiste op alligevel. Om aftenen nåede de Frederikshavn – og havde gennemført hele Hærvejen.

Dag 5-7: Læsø – fladt og finurligt
De sidste dage foregik på Læsø. Og her faldt tempoet. På den gode måde. “På den ø går tingene godt nok i et andet tempo – og det er ikke i den hurtige ende…” De cyklede 106 km (uden tasker – stor luksus), besøgte Læsø Salt og blev fascinerede af de karakteristiske tangtage. Karoline var særligt optaget af kvindernes historie: “Det var kvinderne på øen, der opfandt det for nogle hundrede år siden! Det er bare så ægte SLAY ??” Og det var ikke småting: “Vi talte én længe, hvor der var 30 tagfag. Det er 300–450 hestevogne med søgræs! ?”

483 kilometer og ét vigtigt løfte
I alt: 483 kilometer.
To punkteringer.
Tre Uno-sejre til Karoline.
Og ét vigtigt løfte: “Vi skal helt sikkert køre på el-cykel igen – bare lidt kortere tid, så vi kan nå at se mere historie og ting og sager og opleve noget mere ?”

Tak til Karoline og Far for at tage os med på rejsen.
Det var ikke en luksustur – men det var en ferie fyldt med grin, lidt regn og masser af de øjeblikke, der sætter sig fast.

Vi glæder os til næste postkort. ????