Automatgear på en elcykel – hvad er nu det?

Efuture Elcykel eMini GT40 Automatic Racing Fatbike

Det lyder helt vildt med automatgear på en elcykel, og vi får mange henvendelser på systemet, hvordan det fungerer, og om det nu også virkelig er rigtig “Automatgear”. 

Til det kan vi bare svare: Ja, det er ægte automatgear.  
Systemet har to indvendige gear inde i motoren. Det første gear bruges til opstart og til at nå hastigheder mellem 7-18 km/t. Automatgear modellerne fungerer rigtig godt i kombination med vores eBoost funktion, hvor du med en lille gas-knap, kan nå 6km/t uden at træde i pedalerne. 

Når hastigheden nærmer sig 18-20km/t skifter et indvendigt tandhjulssæt automatisk til det højere gear, som er cruiser-gearet, svarende til det højeste gear på en traditionel elcykel. Ligesom i en racerbil skifter gearet præcist og hurtigt, hvilket føles helt specielt og intuitivt. De første gange du oplever det automatiske gearskift, tænker du “wow”, men efter et par køreture og opladninger bliver det helt naturligt og svært at gå væk fra igen!

Hvis du kommer kørende, med cruiser-fart, hen til en bakke med en stejl stigning, og når under 18 km/t, skal du lave et kort ophold i pedalerne, når du ønsker at skifte ned i første gear. Ca. som en elcykel med indvendige gear, det kræver lidt tilvænning, hvis man er vant til at køre på elcykel med udvendige gear.

Vi har nu kørt en del kilometer på eMiles og eMini med automatgear, og vi må bare sige, at hold nu op, hvor er det nemt. Efter nogle få ture er man solgt – præcis som i en bil med automatgear eller når man prøver en elbil første gang. Det føles fantastisk naturligt og enkelt.

Derudover er der en sidegevinst ved automatgearet, og det er, at man kan kombinere det med remtræk. Når man også har remtræk, hvad er der så egentlig at vedligeholde? Der er ingen gearvælger, gearkabler, gearskifter, kæde, kassette, frikrans og heller ingen snavs fra kædeolie. Hvad skal man så lave i weekenden? ? 

Vi har en stærk fornemmelse af, at dette bliver fremtiden for alle, der elsker vedligeholdelsesfrit udstyr og kvalitet.

Så kommer vi til prisen: Er det dyrt?
Det koster 3.000KR mere i forhold til en traditionel elcykel hos os, så der vil gå nogle år, før du har tjent pengene hjem. Man betaler for bekvemmeligheden og kvaliteten, og det skal man gøre op med sig selv, om det er de 3.000KR ekstra værd. 

Hvad ville vi selv vælge?

På den daglige og hyggelige elcykel, som vi kører flest kilometer på, ville vi vælge automatgear og remtræk. Der er rift om lånecyklerne herude med remtræk og automatgear og vi forstår 100% hvorfor.

Video Thumbnail
Del kurv
Profile image for Bjørn
Profile image for Alberte
Profile image for Emil
 

Vi tror på personlig betjening og ikke robot betjening!

Vi ved, at du gerne vil have fat i et rigtigt menneske. Herunder har vi gjort det nemt at kontakte os.

 
Ring til os Send en SMS Send os en Mail Skriv på Facebook Messenger